Luk

Ny lagerteknologi sikrer effektiv logistik på det nye Stavanger universitetssygehus

Day:
07
Month:
12
Year:
2020

Byggeriet til det nye Stavanger universitetssygehus i Norge er i fuld gang. Sygehuset tager ny lagerteknologi i brug for at opnå den mest effektive interne logistik, og LOGIA er valgt som styringsplatform.

Lagerstyringssystemet LOGIA skal styre fire Hospimater til lagring af patientsenge og udstyr samt seks Effimater til lagring af sterile og ikke sterile forbrugsvarer på det nye universitetssygehus i Stavanger. Det skal sikre en enkel og tidsbesparende intern transport på sygehuset. 

En Hospimat er en lagerautomat, som lagrer hospitalssenge vertikalt og kompakt. Den vertikale lagerløsning gør, at den kan tilgås fra flere etager. En Effimat er en vertikal lagerrobot, som lagrer småvarer kompakt, samt levere hurtigt og effektivt via innovativ styring. 

De fire Hospimater kommer til at strække sig lodret op gennem sygehusets 9 etager og skal både opbevare rene og urene senge. På hver etage vil der være en åbning, hvorfra personalet kan få forskellige typer senge leveret og aflevere urene senge, som skal rengøres. Levering og afhentning af senge bestilles direkte i LOGIA, som har fuld kontrol og sporbarhed over de forskellige senge i Hospimaten. Der vil altid være rene senge tilgængelig, og brugte senge vil automatisk blive sendt til sengevask i sygehusets nederste etage. 

Personalet bestiller levering og afhentning af senge på en skærm ved hver åbning til Hospimaterne. På skærmen bliver personalet guidet af LOGIA’s simple og intuitive brugergrænseflade. Formålet er, at sygehusets sengelogistik bliver hurtigere og nemmere, hvilket vil spare personalet for meget intern transporttid og gøre tilgængeligheden lettere. 

Forbrugsvarer til sygehusets afdelinger bliver lagret i de seks Effimater, som ligeledes kommer til at strække sig op gennem sygehusets 9 etager. Her kan varerne også plukkes på hver etage, hvorefter de bliver lagret lokalt i de enkelte afdelinger. LOGIA guider personalet og sikrer, at varer med særlige krav, fx sterile varer, bliver håndteret og opbevaret korrekt. Effimaterne bliver genopfyldt direkte fra den centrale varemodtagelse på sygehusets nederste etage. 

Sygehusets lager-setup sikrer en effektiv og tidsbesparende intern logistik, så personalet frigøres, og der er mere tid til patientpleje. Den første fase af byggeriet skal være klar efteråret 2024, og vi glæder os til at være en del af det nytænkende projekt, hvor lagerteknologi medvirker til, at mennesket er i fokus. 

 

Kontakt salg