Luk

Nyheder

Alfa Laval udvider LOGIA WMS-løsning til lager i Kina

Day:
19
Month:
11
Year:
2024

Den ordreproducerende virksomhed, Alfa Laval, er i fuld gang med at etablere et nyt logistikcenter i Qingdao i Kina, hvorfra virksomheden skal levere komponenter og reservedele til komplekse varme- og væskeanlæg til skibe og forskellige industrier verden over. Det er besluttet at anvende LOGIA WMS til at administrere og understøtte processerne på lageret i samme setup, som er implementeret på lageret i Aalborg.

Alfa Laval har anvendt lagerstyringssystemet LOGIA siden 2018, hvor det blev implementeret på logistikcenteret i Aalborg, som servicerer to forretningsenheder med fokus på nysalg og salg af reservedele.

Virksomheden har oplevet gode resultater med LOGIA WMS på logistikcenteret i Aalborg. Af den årsag har Alfa Laval besluttet at implementere samme lagersetup på det nye logistikcenter i Qingdao, som omfatter både projektlager og reservedelslager. Lagerstyringssystemet skal styre alle processer fra varemodtagelse til forsendelse og integreres med Alfa Laval’s ERP-system, Microsft Dynamics AX.

På projektlageret sørger WMS-løsningen for, at både producerede emner og andre projektspecifikke indkøb til store kundeprojekter bliver plukket og pakket i rette mængde og rækkefølge i overensstemmelse med kundens projektplanlægning. Fra reservedelslageret forsynes idriftsatte anlæg med reservedele til vedligeholdelse og reparation.

Roima har gennemført den tekniske implementering, og senere vil et hold fra Alfa Laval i Aalborg rejse til Qingdao for at træne og supervisere deres kollegaer i Kina.

Læs mere om Alfa Laval.

  • Roima produkt

    LOGIA WMS

    Additional text for product cardAll-in-one platform til styring af lager og automation.

Kontakt salg