Alfa Laval tester LOGIA lagerstyring med Mixed Reality-brille
- Day:
- 28
- Month:
- 09
- Year:
- 2021
I LOGIA-teamet arbejdes der konstant på at videreudvikle platformen og afprøve nye teknologier, som kan optimere brugeroplevelsen og lagerprocesserne endnu mere. Senest er en Mixed Reality-brilleløsning til LOGIA blevet testet i samarbejde med Alfa Laval i Aalborg.
Med en Mixed Reality-løsning ses lageret gennem en transparant brille kombineret med digitale elementer, som guider lagermedarbejderen gennem plukkejobs. Dét er i overensstemmelse med LOGIA, som er udviklet og designet med fokus på, at det skal være let og intuitivt at anvende på lageret. De digitale elementer gør det muligt at fx scanne og kvittere for pluk direkte gennem brillen.
Nicklas Olsen, som er en del af udviklingsteamet bag LOGIA, har gennemført en brugerundersøgelse hos Alfa Laval med fokus på brugernes adfærd, behov og ønsker til løsningen. Undersøgelsens resultater viste blandt andet, at lagermedarbejdernes bevægelse omkring plukkevognen med fordel kan reduceres med teknologien, samt at der er behov for fleksibilitet og forudsigelighed.
Nicklas har efterfølgende udviklet en prototype baseret på resultaterne, som lagermedarbejderne hos Alfa Laval har afprøvet. I løsningen har brugeren alle nødvendige informationer med sig i brillen (fx hvad der skal plukkes, hvor mange og næste pluk), hvilket både giver frie hænder og mindre intern transport på lageret.
Læs mere om Alfa Laval.