Bæredygtighed i forsyningskæden betyder accept af nye strategiske kompromiser

I denne artikel vil vi udforske de kompleksiteter og kompromiser, der er nødvendige, når man arbejder med bæredygtighed i forsyningskæden.

Vi undersøger, hvordan fagfolk inden for planlægning af forsyningskæden kan skaffe sig tilstrækkelige data om driftsemissioner, hvordan man håndterer disse data i den daglige drift, og hvordan man evaluerer og justerer initiativer for at opfylde målene for både bæredygtighed, rentabilitet og serviceniveau - alt sammen på én gang.

Mens rentabilitet og serviceniveauer traditionelt har været i fokus for planlægning af forsyningskæden, tilføjer bæredygtighedsmål en ny dimension, som kræver ekstra opmærksomhed. Med bæredygtighed som et nyt fokus skal planlæggerne nu tage højde for udledningen fra de produkter og processer, de administrerer. Det betyder, at gamle strategiske kompromiser, som f.eks. serviceniveauaftaler (SLA'er) og produktstrategier, skal revideres, så de passer til bæredygtighedsmålene.

Det betyder også, at fagfolk inden for planlægning af forsyningskæden skal have adgang til data om driftsemissioner for at kunne skabe effektive bæredygtighedsstrategier. Benjamin Obling, COO og partner i Perito Consulting, forklarer:

”Vi har lært på handelsskolerne, at vi skal maksimere profitten. Og med det i tankerne lavede vi scenarieplanlægningssimuleringer. Vi kiggede på omkostninger og arbejdskapitalpåvirkning og afbalancerede de to. Nu skal vi også se på bæredygtighed, og den nye afvejning vil være at implementere initiativer, der dybest set gør mest muligt godt til de laveste omkostninger.”

I de følgende afsnit vil vi undersøge, hvordan man håndterer emissionsdata i den daglige drift, og hvordan man skaber nye standardbeslutninger i forsyningskæden, som er i overensstemmelse med bæredygtighedsmålene.

En af de største udfordringer ved at implementere bæredygtighedstiltag i forsyningskædeplanlægningen er at skaffe nøjagtige og tilstrækkelige operationelle emissionsdata. Forsyningskædeplanlæggere skal indsamle de laveste emissionsdata på det lavest mulige niveau for at muliggøre en nøjagtig og effektiv evaluering af bæredygtighedstiltag i forsyningskæden.

Et godt udgangspunkt er at identificere kilderne til emissionsdata i organisationens ERP-system (Enterprise Resource Planning). Live-data fra ERP-systemet kan give værdifuld indsigt og fungere som udgangspunkt for bæredygtighedsanalyser. Planlæggere bør dog ikke udelukkende stole på ERP-data og bør også indsamle data fra eksterne kilder for at få et omfattende overblik over forsyningskædens miljøpåvirkning.

I den forbindelse er det vigtigt at bruge standardiserede og nøjagtige dataindsamlingsmetoder. Dataindsamlingen bør automatiseres så meget som muligt for at reducere risikoen for menneskelige fejl og sikre konsistens på tværs af datakilder.

”For at operationalisere bæredygtighedsmål - og sikre, at vi gør det på den smarteste måde - har vi brug for detaljerede oplysninger og gennemsigtighed for at sikre, at vi gennemfører CO2-reduktionerne, hvor det gør mindst ondt på os. Måske endda steder, hvor vi kan tjene på det,” siger Obling.

Når dataene er indsamlet, skal de analyseres og kommunikeres på en klar og præcis måde, så interessenterne kan forstå konsekvenserne af bæredygtighedsbeslutninger for forsyningskæden via f.eks. omhyggelig scenarieplanlægning.

Med den overflod af data, der er tilgængelig i forsyningskæden, er det vigtigt at finde ud af, hvordan man håndterer emissionsdataene i den daglige drift.

Det er urealistisk at forvente, at planlæggerne skal gennemgå hver eneste vare i forsyningskæden og vurdere dens miljøpåvirkning. I stedet er det nødvendigt at skabe nye standardbeslutninger i forsyningskæden baseret på bæredygtighedsmål.

”Et eksempel kunne være at beslutte, at standardruten skal være søvejen i stedet for luftvejen. Eller når vi har en container, der skal fra Asien til Europa, så skal vi sørge for at fylde den med mindst 80 % i stedet for de 50 %, vi plejede. Det vil påvirke din arbejdskapital, fordi du kommer til at flytte nogle varer på forhånd, som du ikke ønsker at flytte lige nu. Det er ikke godt for arbejdskapitalen, men du er nødt til at gøre det for at opfylde bæredygtighedsmålene,” siger Obling.

Som fagfolk i forsyningskæden må vi erkende, at miljøvenlige ændringer i forsyningskædeplanlægningen, som f.eks. ændringer i transportform eller fyldningsgrad, vil påvirke lagerbeholdningen. For at kunne håndtere emissionsdata i den daglige drift skal forsyningskædeplanlæggere have adgang til pålidelige data i realtid. De skal kunne se, hvordan deres beslutninger påvirker CO2-udledningen, men også omkostningerne og serviceniveauet. Det kræver integration af bæredygtighedsmålinger i planlægnings- og udførelsessystemerne.

Supply chain-planlæggere skal også fastlægge retningslinjer for, hvornår der kan gøres undtagelser fra bæredygtighedsmålene.

Hvis luftfragt f.eks. er nødvendig for at forhindre udsolgte varer og opretholde høje serviceniveauer, skal forsyningskædeplanlæggerne beslutte, hvad tærsklen er for, hvornår der kan gøres undtagelser. Disse beslutninger skal være baseret på virksomhedens overordnede bæredygtighedsstrategi og skal kommunikeres ud i hele organisationen.

Med andre ord skal forsyningskædeplanlæggerne finde en balance mellem at opnå bæredygtighedsmål og opretholde rentabilitet og serviceniveauer. En balance, der skal testes og evalueres igen og igen.

Når dine bæredygtighedsmål er sat, og planlægningsændringerne er foretaget, kunne man tro, at det er et veludført arbejde. Desværre er det ikke sandt (ikke at nogen S&OP-professionel nogensinde har ladet sig narre).

Nu hvor transformationen er i gang, er det tid til at overvåge og evaluere succesen af dine initiativer. På den måde kan du identificere, hvilke ændringer der har været vellykkede, og hvilke der ikke har, så du kan justere din tilgang og dine mål i overensstemmelse hermed.

For at overvåge resultaterne af dine initiativer skal du sikre dig, at du har tilstrækkelige data. Det er vigtigt at måle emissioner på det lavest mulige niveau for at sikre nøjagtighed, f.eks. på produktniveau, transportform eller leverandørniveau. Du kan bruge disse data til at skabe en baseline og sætte mål for forbedringer og derefter spore fremskridt over tid.

Hvis du opdager, at du ikke når dine mål, er det vigtigt at evaluere hvorfor. Måske var der uforudsete komplikationer eller udfordringer, som påvirkede initiativets succes. Alternativt kan målet have været for ambitiøst eller ikke ambitiøst nok.

”Vi er nødt til at vide, hvorfor vi ikke nåede målet for emissionsreduktion. For hvis årsagen er, at vi har øget vores omsætning - vi sælger mere - gør vi måske stadig et bedre stykke arbejde end før. Selvom den samlede udledning er steget, udleder vi mindre CO2 pr. enhed, og det ville være en succeshistorie,” forklarer Obling.

Spørg dig selv, hvorfor du ikke nåede dit mål, og juster din tilgang til fremtidige initiativer. Selvom det er vigtigt at reducere udledningen, er det også dit job at sikre, at initiativerne er omkostningseffektive. Ved at evaluere omkostningerne ved hvert initiativ og sammenligne dem med de opnåede udledningsreduktioner kan du identificere, hvilke initiativer der er mest effektive, og justere din strategi i overensstemmelse hermed.

Ideen om bæredygtighed i planlægningen af forsyningskæden er måske (relativt) ny, men det er værktøjerne til at håndtere den ikke.

Supply chain-professionelle har længe brugt værktøjer som scenarieplanlægning, lagerstyring, logistikhåndtering, kontrol af arbejdskapital og dataanalyse til at optimere deres supply chain. Forskellen er nu, at disse værktøjer skal anvendes med den ekstra bæredygtighedsdimension i tankerne.

For eksempel kan scenarieplanlægning bruges til at modellere effekten af forskellige bæredygtighedsinitiativer på forsyningskæden, så virksomhederne kan træffe informerede beslutninger om, hvilke tiltag der skal prioriteres. På samme måde kan logistik og lagerstyring bruges til at optimere transportruter og reducere emissioner, mens styring af arbejdskapital kan bruges til at finansiere bæredygtighedsinitiativer.

Ved at udnytte disse eksisterende værktøjer og ekspertise kan virksomheder effektivt navigere i kompleksiteten af bæredygtighed i deres forsyningskæde. Selvom den ekstra bæredygtighedsdimension kan øge kompleksiteten i planlægningen af forsyningskæden, giver den også virksomhederne nye muligheder for at optimere driften og opnå en konkurrencefordel.

I sidste ende vil virksomheder, der effektivt kan indarbejde bæredygtighed i deres forsyningskædeplanlægning, være bedre positioneret til at få succes på lang sigt.

Indarbejdelse af bæredygtighedstiltag i forsyningskædeplanlægningen er et nødvendigt skridt for virksomheder at tage for at forblive konkurrencedygtige i en stadig mere miljøbevidst verden. Professionelle inden for supply chain-planlægning skal omfavne skiftet i tankegang mod en mere holistisk tilgang, hvor ikke kun rentabilitet og serviceniveauer er i fokus, men også produktemissioner.

Ambitiøse bæredygtighedsmål kræver, at man er villig til at indgå strategiske kompromiser og acceptere, at miljøvenlige ændringer kan påvirke lagerniveauer og arbejdskapital.

Bæredygtighed introducerer en ny strategisk dimension i din virksomhed. Det skal anerkendes i hele organisationen, hvis din virksomhed skal bruge bæredygtighed som et middel til at opnå en konkurrencefordel på markedet.