Kom foran: Integrer bæredygtighed i planlægningen af din forsyningskæde

Fordi det ofte er den største bidragyder til en virksomheds CO2-udledning. Så hvis vi virkelig vil have en positiv indvirkning på planeten, er vi nødt til at starte med at fokusere på vores forsyningskæde og reducere vores CO2-aftryk.

I denne artikel har vi spurgt vores egen ekspert, Benjamin Obling, hvordan man kommer i gang.

Bæredygtighed er ikke noget nyt i erhvervslivet. Men det er mest B2C-virksomheder med direkte forbrugerkontakt, der har sigtet mod ingen CO2-udledning. B2B-virksomheder har været mere tilbageholdende. Men det stigende fokus fra interessenter og regler fra styrende instanser er begyndt at ændre paradigmet i retning af mere hardcore lovregler.

“I takt med at bæredygtighed kommer i fokus, vil det ikke længere bare være et hobbyprojekt for frontløberne. Det er ved at blive en nødvendig forretningspraksis, drevet af de stigende krav fra kunder, interessenter og regulerende myndigheder,” forklarer Obling.

Han forventer, at lovgivningen og kravene til bæredygtighed vil stige i de kommende år. Selvom der i øjeblikket er rapporteringskrav og nogle regler på plads, vil der komme strengere love i fremtiden. Virksomhederne bliver nødt til at tilpasse sig og være proaktive i forhold til at reducere deres CO2-aftryk for at undgå juridiske problemer og skader på omdømmet.

B2B-kunder kræver også gennemsigtighed, når det gælder CO2-udledningen fra de varer, de køber. Derfor bliver virksomhederne nødt til at se på hele forsyningskæden og træffe foranstaltninger til at reducere deres CO2-udledning. Dette pres fra kunder og forbrugere vil kun blive større, mener Obling, og virksomheder, der ikke tager problemet alvorligt, risikerer at miste omsætning.

Hvis du vil have en konkurrencefordel i de kommende år, er det vigtigt at sætte bæredygtighedsmål i din planlægning af forsyningskæden. For at kunne gøre det, skal virksomhederne have et komplet og detaljeret billede af deres udledninger, herunder scope et, to og tre:

• Scope 1: Direkte udledninger fra en virksomheds egne aktiviteter eller kilder, f.eks. udledninger fra et produktionsanlæg, som virksomheden ejer og driver.
• Scope 2: Indirekte udledninger fra indkøbt elektricitet, opvarmning eller køling, som en virksomhed bruger.
• Scope 3: Alle andre indirekte udledninger fra kilder, som en virksomhed ikke ejer eller kontrollerer, f.eks. udledninger fra produktion af indkøbte varer og tjenesteydelser, medarbejderes pendling eller bortskaffelse af affald.

“På nuværende tidspunkt er der næsten ingen virksomheder, der har det detaljerede fodaftryk, og de fleste er stadig i gang med at sætte mål og lave PowerPoint-præsentationer om deres ambitioner. Den svære del er, hvordan man operationaliserer bæredygtighedsinitiativer og påvirker den samlede udledning, hvilket bliver sværere og sværere, efterhånden som udledningsreduktionen stiger.”

Lavthængende frugter er relativt nemme at implementere. De omfatter reduktion af flyrejser og skift til søtransport og overgang fra fossile brændstoffer til vindenergi. Men det er ikke nok til at nå de langsigtede bæredygtighedsmål. For at opnå en konkurrencefordel skal virksomhederne simulere og projicere, hvordan de kan ændre deres udledninger, og hvor de vil ende ved årets udgang eller næste år – også med tanke på mulighederne i scope 3.

For at kunne gøre det skal virksomhederne kende det fulde emissionsbillede, herunder indirekte emissioner. Det vil hjælpe dem med at identificere de områder, hvor de kan gøre størst forskel, og tage de nødvendige skridt til at reducere deres udledning.

Når virksomheder ønsker at reducere deres CO2-udledning, står de over for et vanskeligt skift i, hvordan de skal arbejde. Denne ændring kan være udfordrende, og de fleste Chief Supply Chain Officers er klar over vigtigheden af bæredygtighed, men de prioriterer det måske ikke så højt som traditionelle mål. Bæredygtighed repræsenterer en ny dimension, som virksomhederne skal optimere sammen med rentabiliteten. Det vanskelige er, at virksomheder nu har to maksimeringsmål, hvilket gør det mere komplekst at finde balancen mellem rentabilitet og bæredygtighedsmål.

"Det kræver omhyggelig planlægning og strategi at finde måder at reducere udledningen på uden at skade profitten for meget. Virksomhederne skal sætte rentabiliteten op sammen med CO2 og så sørge for, at de foretager CO2-reduktionerne der, hvor det skader deres profit mindst, så de stadig tjener mest muligt, men forurener mindre ,” forklarer Obling.

Denne balancegang kan være særlig vanskelig, når virksomheder har flere maksimeringsmål. Det er vigtigt at fokusere på at optimere begge dimensioner og samtidig undgå negativ indvirkning på en af dem. Med denne tilgang kan virksomheder afbalancere kravene til bæredygtighed med behovet for at forblive rentable.

At komme i gang med processen er en svær opgave for de fleste supply chain-professionelle. Men det er vigtigt at komme i gang. Vores råd til at implementere bæredygtighedstiltag og -bevidsthed i din supply chain-planlægning lyder nogenlunde sådan her:

• For det første er dyb gennemsigtighed afgørende for, at virksomheder kan få en omfattende forståelse af deres udledninger. Det handler om at gå længere end blot den samlede udledning og kende specifikke detaljer som f.eks. produkter, kunder, ruter og transportmidler, der bidrager til udledningen. Først med denne grad af gennemsigtighed kan virksomhederne identificere de områder, hvor forbedringer er mulige.
• For det andet er simuleringer og fremskrivninger nødvendige for at vurdere forskellige initiativers indvirkning på udledningen. Ved at simulere ændringer som f.eks. ændring af transportruter eller brug af andre transportmidler kan virksomheder forudsige, hvordan disse ændringer vil påvirke deres udledning.
• For det tredje kan virksomheder sætte operationelle mål baseret på initiativerne og basislinjen. Det betyder, at man skal identificere specifikke mål at arbejde hen imod og regelmæssigt følge fremskridtene mod disse mål. Det er vigtigt at sikre, at målene er realistiske og opnåelige. Kontinuerlig overvågning er afgørende for, at virksomhederne kan følge deres fremskridt hen imod målene. Det betyder, at man ikke kun skal overvåge de samlede udledninger, men også de fremskridt, der sker i forhold til de enkelte initiativer.

Brede antagelser og samlede tendenser er ikke nok, og virksomheder skal fokusere på operationelle detaljer for at få succes med bæredygtighed. Det betyder, at man ikke kun skal gå efter mål på højt niveau og brede antagelser, men også identificere specifikke områder, der kan forbedres, og foretage operationelle ændringer for at nå bæredygtighedsmålene.

Virksomheder skal have en end-to-end forståelse af udledninger og måle dem fra scope et til tre. Det er ikke nok at måle på et aggregeret niveau eller kun fokusere på scope 1 og 2. At flytte udledninger fra scope 1 til scope 3, f.eks. ved at outsource transporten til et transportfirma, kan reducere virksomhedens måling, men vil ikke gøre noget godt for verden.

Ifølge Obling vil scope-klassifikationen sandsynligvis forsvinde i fremtiden, og derfor kan du lige så godt overveje alle tre scopes allerede nu; ellers vil din indsats være forgæves. ”Bæredygtighed nærmer sig planlægning af forsyningskæden som et tog. Og det er skræmmende for nogle. Men det er vigtigt at bemærke, at toget skal ankomme, og vi skal sikre, at vi har gennemsigtighed og simuleringsmuligheder.”

Når vi er klar, kan vi afbalancere CO2-reduktioner med rentabilitet, hvilket er afgørende for at forblive rentable, mens vi stadig praktiserer bæredygtighed. Og hvis du ikke stiger på bæredygtighedstoget, vil du stå og vinke, når toget forlader stationen uden dig.